02/04/2026
BETALINGSSVINDEL I FRANKRIG
Måske kender man det selv, i hvert fald har de fleste læsere hørt om fænomenet betalingssvindel. Uretmæssige beløb hæves på ens bankkonto, man er blevet bedraget og man vidste det ikke.
Hvad gælder i Frankrig, når man er ejer af en fransk bankkonto?
Hovedreglen er, at banken refunderer det svindlede beløb, og som kunde har man en frist på hele 13 måneder til at reagere over for banken. Ikke desto mindre hænder det, at banken afslår at kompensere kundens tab efter betalingssvindel.
Når man som kunde på korrekt vis har indberettet svindel over for sin franske bank, kan banken principielt set refundere med det samme (en bankdag). Men banken har 30 dage legalt til at analysere sagen, inden den beslutter sig. Banken kan forbeholde sig ret til at vurdere, om der er et stærkt element af egen skyld udvist af kunden. Eller set med bankens øjne: har bankkunden været påfaldende uforsigtig eller endda opført sig som et fjols? Bliver dette konklusionen i banken, vil den ikke refundere kundens tab. Det skyldes, at banker over de seneste år har truffet omfattende foranstaltninger for netop at undgå, at kunder udsættes for betalingssvindel.
Fransk retspraksis har historisk set været streng over for banker, men netop fordi bankerne har gjort en ihærdig indsats for at beskytte såvel bankerne som kunderne over for svindel, er nugældende retspraksis ikke længere entydig.
I en Højesteretssag (Cour de Cassation nr. 23-13.579 afsagt 15. januar 2025) kom dommerne frem til, at banken ikke skulle erstatte en kunde for svindel på 498.266 €. Kunden havde modtaget en falsk mail, der var så oplagt forloren, at kunden burde have indset, at der var tale om bedrag. Kunden havde åbnet denne mail ”uden grund”, og havde ikke kunnet overbevise dommerne om andre årsager. Mailen viste sig at være en trojansk hest, der gjorde det muligt for svindleren at få adgang til kundens bankkonto og stjæle det omtalte beløb. Banken skulle derfor ikke kompensere, og kunden måtte selv bære sit tab.
Tilsvarende i en anden sag var banken ikke ansvarlig for en overførelse, der blev foretaget af banken på kundens foranledning og på baggrund af bankoplysninger, som kunden forinden havde sendt til banken, selvom det efterfølgende viste sig at modtager ikke var den korrekte modtager. Sagen drejede sig om køb af en bil på internettet, og i mailudvekslinger mellem sælger og køber (kunden) lykkedes det en svindler at placere sine egne, falske bankoplysninger hos kunden. Højesteretsdom (Cour de Cassation nr. 23-15.437 afsagt 15. januar 2025).
Omvendt faldt Højesteretssag (Cour de Cassation nr. 23-16.267 afsagt 23. oktober 2024) ud til kundens favør. Her blev banken dømt til at godtgøre sin kunde, der havde fulgt instruktioner fra en svindler, der udgav sig for at være bankens bankrådgiver. Svindleren havde kontaktet kunden telefonisk og forklaret, at kunden var udsat for et hackerangreb, der indebar, at eksisterende ordrer om betalingsoverførelser måtte annulleres. Svindleren stjal 54.500 €, som banken måtte refundere kunden.
Et tilsvarende resultat kom Højesteret (Cour de Cassation nr. 22-11.707 afsagt 30. august 2023) frem til i en sag, hvor en svindler foregav at være medarbejder i kundens bank, og kunden skulle bekræfte en sekscifrede sikkerhedskode, som svindleren sendte på sms for at godkende en online-betaling.
Ingenting kan erstatte sund fornuft og ordentlig dømmekraft. Som bankkunde skal man tænke sig om, uanset hvor meget beskyttelse og opfordring til forsigtighed, man end mødes med.
(Billede: L´Intrigant af Victor Marais Milton fra 1948)
Max Ulrich Klinker er fransk avocat og dansk advokat med kontor i Nice.
